I dag lancerer jeg officielt PPC bureauet SavvyRevenue.com (USA) og relancerer PPCProfit.dk (Danmark). Dette er historien omkring alt, der førte til beslutningen om starte helt på ny igen efter at have bygget et PPC bureau med over 200 medarbejdere, der genererede over 70 millioner kroner i årlig omsætning. Er du bare interesseret i at høre om tankerne bag SavvyRevenue og PPC Profit kan du hoppe direkte til bunden af indlægget.

Min første store virksomhed: White Shark Media

Det hele startede tilbage i 2010, da Gary (en af de andre partnere i White Shark Media) ringede en aften og spurgte om jeg nogensinde havde tænkt over at flytte til udlandet. Hvad han ikke vidste var, at jeg faktisk lige var flyttet til Malta et par måneder tidligere.

Selvom jeg havde arbejdet for mig selv siden jeg var 21 år gammel (og drevet sideprojekter siden jeg var 18), så var White Shark Media min første rigtige virksomhed og det har til dato været det største jeg har skabt, samt arbejdet i.

Min oplevelse med White Shark Media var en jeg vil huske for altid for de mange fantastiske minder og venskaber jeg har fået:

PS. Inskriptionen A.D.I. på uret står for Andrew Did ItDet var en inside joke jeg plejede at sige efter jeg havde hjulpet en af konsulenterne med at løse et problem på en kundekonto. Når dette skete ville jeg sige ADI (eller de ville nok nærmere mene, at jeg råbte det). Jeg troede ærlig talt mest, at det var lidt fjollet og ingen rigtig syntes om det, men det må have sat lidt fast i hovedet på dem (selvom de aldrig vil indrømme det).

Eksponentiel vækst, mennesker, ledelse og det at skalere et PPC bureau

Med White Shark Media prøvede vi for alvor hvad det vil mene at gå igennem eksponential vækst. På få år gik vi fra at være ~50 medarbejdere til at være over 200. Fra 2013 til 2016 var vi så faste gæster til Google events, at vi efterhånden blev kaldt “the old guys”, “the veterans” af de andre, som var der. Jeg var 27 år gammel.

Vi hyrede massevis af medarbejdere og var igennem flere runder med 20+ nyansættelser hvert år.

Vi begyndte rigtig at føle, at vi havde fat i den lange ende, da vi blev Google Premier SMB Partner, som et af de hurtigste bureauer nogensinde. Det skal nævnes, at dette var før det nuværende Premier Google Partner program. Dengang skulle man vælges af et udvalg hos Google. Vi var ét af kun 28 bureauer i USA på daværende tidspunkt med titlen.

Vi havde også en masse anden succes foruden en profitabel, voksende virksomhed:

  • 2014: Blev Google Premier SMB Partner
  • 2015: Rankerede på plads 724 på Inc 5000 listen
  • 2016: Rankerede på plads 527 på Inc 5000 listen
  • 2016: Opnåede 70.000.000 kr. i omsætning, 220 medarbejdere og 1500 kunder

(Vi fik endda taget os sammen til sidst at nævne vores historie til en journalist i Børsen, som skrev en fornuftig artikel om os).

Personligt, var mine seks år hos White Shark Media fyldt med en masse ny viden, nye oplevelser og jeg lærte en masse utrolig hurtigt. Jeg voksede hurtigere end jeg nogensinde havde regnet med, at jeg ville. Som stifter af en hurtigt voksende virksomhed rykker du let ind i roller, der skal opfyldes. Også selvom de måske ikke passer helt til dine kompetencer.

Jeg startede ud med at være en traditionel “producer”. Jeg håndterede vores første 100 kunders AdWords kampagne selv, men efterhånden var jeg ansvarlig for en PPC afdeling på ~20 medarbejdere, startede vores Web afdeling og stod i 2 år for vores marketingsafdeling. I min sidste rolle hos White Shark Media ledede jeg vores produkt/service afdeling, som VP of PPC med ~100 medarbejdere

Love what you do and you’ll never work a day in your life

Især igennem 2016 fandt jeg mig selv i mange situationer, hvor jeg arbejdede med områder, som lå uden for mine specifikke kompetencer (karriereplanlægning, medarbejdersamtaler, HR, administration, osv.). Måske er det bare mig, men jeg tror, at som ejer, så vil du være passioneret omkring alt hvad du laver i din virksomhed. Kigger jeg tilbage på min sidste tid i White Shark Media så var jeg bestemt passioneret omkring alle disse områder, eller jeg prøvede at være det, men de områder talte ikke til mine kompetencer.

Igennem længere tid havde jeg havde en idé til en anden type PPC bureau. Det ville være sammenligneligt med White Shark Media eftersom det stadig ville være i PPC, men med en anden struktur og et andet formål. Inden jeg går i dybden med dette får du lige lidt historie:

White Shark Media er 100% finansieret af mig og mine to partnere. Vi har til dato ikke taget en krone i investering. Dette betyder, at i de første to til fire år fik ingen af os løn – også selvom vi havde en virksomhed, der “omsatte for millioner”. Fokus var vækst og vi geninvesterede hver en krone tilbage i virksomheden.

En af årsagerne til, at jeg fx kunne gøre det var fordi jeg håndterede AdWords for en mindre gruppe annoncører i Danmark. Disse var typisk mellemstore til store ehandelsvirksomheder. Jeg elskede det!

For at kunne håndtere kundernes AdWords kampagner og samtidig holde trit med mine ansvarsområder i White Shark Media, så var de danske AdWords opgaver forbeholdt arbejdstid kl. 5 om morgenen og lørdage. Jeg ville primært arbejde på mine danske kunder mellem kl. 5 og 7 om morgenen, og så igen en fuld dag om lørdagen. Dette var samtidig med, at hverdagen var fra kl. 5 om morgenen til 21-22 hver aften.

Set tilbage på hele situationen, så har jeg aldrig haft det lettere at komme tidligt på arbejde end igennem disse dage:

I Januar 2016 lukkede jeg dog for den danske konsulentvirksomhed. Der var ikke behov for indtjeningen længere, og jeg kunne holde mine AdWords evner ved lige ved at arbejde direkte med White Shark Media kunder.

Dette var først gang siden 2009, at jeg ikke havde minimum fem kunder at optimere AdWords for. Det blev hurtigt klart, at jeg savnede det at arbejde direkte med AdWords og især direkte med de forskellige kunder. Jeg elskede det jeg lavede med kunderne – mere end jeg lige regnede med. Der var en årsag til, at jeg valgte online markedsføring, som min karriere. Jeg elskede arbejdet og jeg fandt ud af, at jeg gerne ville arbejde mere med dette segment.

Så jeg valgte at starte på ny – igen.

SavvyRevenue og PPC Profit: PPC annoncering eksklusivt for webshops

Med SavvyRevenue / PPC Profit er målene mht. medarbejderstørrelse mindre, men visionen er mindst lige så stor, som med White Shark Media. Mit mål er at bygge et bureau, der kan hjælpe en masse annoncører, men jeg vil gøre det på en måde, som gør, at jeg ikke går væk fra selve det at arbejde med kunder og online markedsføring.

Jeg kom til hvor jeg er i dag pga. jeg er dygtig til online markedsføring. Ikke fordi jeg er dog til at balancere finansere eller andre ting i det at faktisk drive en virksomhed. Hvordan det hele lige kommer til at se ud internt er en opgave for “future Andrew”, men lige nu er jeg bare glad for at være tilbage i AdWords verden 100% og arbejde med AdWords igen.

PPC Profit starter ud med bare at være mig, et par freelancere og så et par kunder jeg har arbejdet sammen med i mange år, som jeg rakte ud til i starten af 2017.

Jeg vil fokusere udelukkende på at arbejde med webshops i Danmark, og USA.

Annoncører, der vil få mest ud af min hjælp vil være mellemstore til store ehandelsvirksomheder, der sælger “almindelige” produkter, og som har et månedligt budget på mellem 50.000 kr. og 2 millioner kroner til PPC.

Når jeg siger almindelige produkter, så tænker jeg på ting, som senge, legetøj, grille, mobiltilbehør o.l.

Mine kunder har problemer med at vækste deres PPC profitabelt

Da jeg skulle definere hvad jeg gerne ville arbejde med var jeg meget klar omkring, at jeg ville arbejde med ehandel. Det er mit yndlingsmarked og mulighederne er uanede. Jeg talte med en masse personer, der driver webshops og mange løber panden mod muren med de samme udfordringer igen og igen, når det kommer til AdWords:

  • Vækste deres PPC kampagner profitabelt
  • Finde ud af hvordan de skal arbejde med attribution
  • Optimere data feeds til Google Shopping og andre markedspladser
  • Strategier til at få mest ud af årets sæsoner (valentinsdag, black friday, juletid, o.l.)
  • Få mere ud af mobiltrafik
  • Ekspandering til nye kanaler (fx Facebook, o.l.)

Så det er her jeg vil sætte mit fokus til at begynde med. Det er hvad jeg er dygtig til, det er hvad jeg elsker at arbejde med og det er hvor jeg kan levere en masse værdi.

I fremtiden er visionen at bevæge mig ind i andre aktiviteter, som fx email markedsføring, konverteringsoptimering, digital vækststrategi og flere.

De fleste webshops fokuserer forkert på “Last Click” attributionsmodellen

Jeg ser rigtig mange ehandelsvirksomheder, der går glip af omsætning pga. de fokuserer udelukkende på “last click” salg.

Last click salg betyder, at du kun tillægger værdi til det sidste søgeord (eller anden kilde) en forbruger klikker på inden de køber noget på din webshop. Igennem længere tid, og så sent, som i dag på HeroConf, er det blevet bevist, at brugere går igennem minimum 4-6 forskellige touchpoints inden de konverterer.

Fokuserer du for meget på, at du skal sælge hver eneste bruger, når de lander første gang på din hjemmeside eller gennem din markedsføring, går du glip af en stor mængde omsætning. I sidste ende vil dette sætte en stopper for din vækst.

I dette eksempel er det kun 21% af alle salg, der skete efter ét besøg på webshoppen:

Nogle af de bedste partnerskaber jeg har haft med kunder over de sidste seks år har været, når kunderne kunne forstå potentialet i også at fokusere på brugere tidligt i købsprocessen:

Succes med webshops bliver sværere

Der var engang, hvor du bare kunne lægge nogle produkter online og du ville have salg næste dag (overdrivelse fremmer forståelsen). Tilføjede du et par hurtige AdWords kampagner, sendte en email i ny og næ, ja så ville du få bedre resultater end næsten alle.

Sådan er det bare ikke længere.

Der er ingen, som kan ignorere Amazon. Selv kæmpe konkurrenter i ind og udland bliver lagt i støvet af Amazon (tjek fx Walmarts markedsandele online). Amazon er utrolig avanceret, og der er ingen årsag til at du prøver at slå dem på deres hjemmebane.

Der er et par stykker, som har sagt, at webshops bare skal give op og finde på noget andet at lave. Amazon vil vinde.

Jeg er uenig. 

Du kan stadig godt få masser af succes med en webshop, men standarden er dog sat højere end nogensinde før. Det er ikke nok bare at have at online “katalog” længere.

Du skal bygge forhold med dine kunder.

Du skal agere, som en rådgiver til dine kunder.

Du skal hjælpe dine kunder med at finde det rette produkt.

Du skal ned i materien.

Du skal arbejde der hvor Amazon ikke kan, eller vil.

Jeg handler ofte på Amazon, og elsker dem. Men har jeg et personligt forhold med dem? Nej. Går jeg på Amazon.com hvis jeg skal have hjælp til at vælge et produkt? Nej. Tilmelder jeg mig deres nyhedsbrev? Nej.

Amazon passer til én type kunder under visse situationer. Andre webshops skal med fordel bygge forhold med deres kunder på en måde Amazon ikke kan.

Med PPC Profit er mit mål at hjælpe dig med at bygge disse forhold bedre, vækste din virksomhed profitabelt og hjælpe dig med at blive en kendt spiller indenfor ehandel (eller endnu mere kendt!).

Dybdegående indhold med PPC Profit bloggen

I White Shark Media så vi rigtig god succes med vores blog, og igennem to år drev mit hold og jeg næsten 400.000 besøgende til bloggen. Dette er noget, som jeg er meget begejstret for at komme i gang med igen.

Du vil begynde at se en masse dybdegående indhold, der er specifikt skrevet til markedsføringsfolk og ejere af webshops. Jeg vil dække nogle af de sværere udfordringer, som ehandelsvirksomheder står overfor i dag indenfor PPC og give dig praktiske guides til hvordan du løser dem. Disse vil blive taget direkte ud af min egen playbook.

Du vil også snart kunne finde værktøjer, der vil hjælpe dig med at arbejde bedre og mere effektivt. Jeg bruger selv disse værktøjer i dag, men de skal lige pudses lidt op og gøres mere brugervenlige inden de bliver frigivet officielt her på PPCProfit.dk.

Vil du være sikker på at modtage det nyeste indhold, og disse værktøjer, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her.

Lige nu er jeg bare glad for at være tilbage

For nu er jeg rigtig begejstret for at være tilbage på frontlinjen. Da jeg forlod driften i WSM havde jeg en idé om at tage det første kvartal i 2017 for mig selv og tage en pause. Det gik ikke helt sådan, da det gik op for mig, at hvis jeg gerne ville i gang i April skulle jeg havde indholdet klar, hjemmesiden udviklet, virksomheden registreret og alle de andre sjove ting, der skal til, når man starter en ny virksomhed.

Så jeg har arbejdet nonstop den sidste 2.5 måned for at blive klar til dette øjeblik. Jeg er ekstremt begejstret for endelig at være i luften og begynde at dele PPC Profit med verden igen.

Med venlig hilsen,

Andreas Lolk