25
okt - 2010

AdWords faktureringsinterfacet er nu opdateret i udvalgte konti

I august blev det præsenteret, at Google AdWords endelig havde valgt at opgradere deres faktureringsinterface. Indtil nu havde jeg eller andre konsulenter dog ikke stødt på det opgraderede interface, men det er slut i dag.

Jeg kiggede ind på en af mine konti her til formiddag og det viste sig, at det nye faktureringsinterface nu er blevet lanceret på udvalgte konti. Det var ikke alle de konti jeg har adgang til, som var blevet opgraderet, men jeg er sikker på, at der ikke kan gå lang tid.

Personligt er det en opdatering jeg længe har set frem til, da jeg mener, at betalingsdelen af AdWords langt hen af vejen er det punkt nye annoncører har størst problemer med. Især punktet med at man ikke kan ændre sin betalingsform efter man først har valgt den ene eller anden har været til stor gene for mange.

Dette er heldigvis en af de ting, som er blevet ændret på nu.

Jamen hvad er ændret i det nye faktureringsinterface?

Udover at selve udseendet er blevet mere kongruent med udseendet i resten af kontoen, så er der kommet væsentlige opdateringer på selve brugervenligheden. De primære ændringer i mine øjne er:

Skift mellem automatiske og manuelle betalinger. Du kan nu vælge at bruge både den ene og den anden metode.”

I mange år har det været til stor irritation for både nye og gamle AdWords annoncører, at det ikke var muligt at vælge imellem automatiske og manuelle betalinger (tidligere forud- og efterbetaling).

Dette er nu blevet ændret og du kan skifte mellem de to lige så meget du vil. Og ikke nok med, at det er blevet muligt at skifte imellem betalingstyper, så kan du også:

”Tilføj flere betalingsformer, og skift mellem dem. Du kan tilføje lige så mange betalingsformer, du har lyst til, på din konto – og du kan når som helst skifte mellem dem.”

Det betyder kort sagt, at du kan tilføje et kreditkort og en bankkonto til din AdWords konto. Dermed behøver du ikke indtaste de forskellige oplysninger hver gang du skal indbetale penge til din AdWords konto.

Dette er især gavnligt for annoncører, der bruger forudbetaling. Personligt benytter jeg mig af forudbetaling ved bankoverførsel og overfører store beløber en til to gange om måneden.

Nogle gange sker det dog, at kontoen er ved at løbe tør en fredag og pludselig er jeg 3-4 dage væk fra, at kontoen bliver fyldt op. Før i tiden ville jeg skulle skifte betalingsform og indtaste mine dankortoplysninger (igen igen), men det er slut nu.

Du kan have flere forskellige indbetalingsformer på plads hvilket for mig og mange andre annoncører gør det meget lettere at sikre, at der altid er penge på kontoen.

Har du lyst til at læse mere omkring dette og de resterende opdateringer kan du se det i indlægget på Google AdWords bloggen: http://adwords-da.blogspot.com/2010/08/lancering-af-den-nye-udgave-af-fanen.html

Andreas Lolk

AdWords Specialist at PPC Profit
Jeg driver til daglig PPCProfit.dk og det amerikanske AdWords bureau White Shark Media, hvor jeg er CMO. Jeg skriver derudover på flere amerikanske PPC blogs og er en stor fan af Google AdWords.
Del indlægget
 
   
Følg mig på Google+ eller Twitter

Vær med i debatten